På Twitter microblogger vi via internettet eller sms. Microblogging på Twitter er små beskeder på max. 140 tegn, som vises til omverdenen via vores twitter-profiler.
Vi kan twitte om hvad vi laver, hvad vi synes, der er interessant, hvad vi ser, hvad vi mener etc.
På twitter har vi followers, lidt ligesom vi har venner på Facebook. Vores followers følger det vi skriver, ligesom vi også følger dem, vi synes er interessante.
På den måde indgår vi i et netværk og bliver del af en nyhedsstrøm. Den nyhedsstrøm kan både være hurtigere og mere relevant end de traditionelle mediers nyhedsdækning.
Nogle af mine personlige favoritter på Twitter er Henrik Føhns fra Harddisken, Mikkel Malmberg og Pete Cashmore .

