Strategi og implementering

Din vej til mere synlighed og flere kunder

Vores kunder får alle skræddersyede løsninger, derfor vil processen variere alt efter behov og ambitioner. Her kan du se, hvordan netseeds typisk opererer efter den indledende samtale.

  1. Strategi og handlingsplan
  2. Opsætning og indhold
  3. Implementering, opfølgning og evaluering.

1. Strategi og handlingsplan

netseeds udformer en strategi for virksomhedens tilstedeværelse på sociale medier.

Strategien tager udgangspunkt i, hvem dine kunder er og hvor de allerede er til stede på internettet. Strategien vil gøre det helt klart, hvorfor det lige er fx Facebook, der vil være det rette medie at bruge i forhold til dig og dine kunder. Strategien vil beskrive de mål, du skal opnå vha. sociale medier.

Handlingsplanen overskueliggør, hvordan du når målene i strategien. Hvor skal du være? Hvilket indhold skal du udgive? Hvor tit? Hvordan får du den ønskede aktivitet og trafik? Hvor meget tid, skal du bruge på det ugentligt? Hvor ofte skal der tjekkes statistik og evalueres på resultaterne? Alle de spørgsmål vil blive besvaret i din handlingsplan.

2. Opsætning og indhold

Vi sætter de ønskede profiler op. Det kan være du skal have en Facebookside, en Facebookapplikation, en Youtube kanal, en Twitterprofil eller noget helt femte. Det kommer helt an på, hvilken virksomhed du er en del af og hvilke resultater, du vil nå.

Vi hjælper dig også med at lave det relevante indhold, som du løbende skal udgive.

3. Implementering, opfølgning og evaluering

I denne sidste fase skal strategien implementeres. Du skal lære at bruge de ønskede sociale medier bedst muligt, brugen skal tilpasses dine arbejdsgange og målene skal nås. Netseeds følger og hjælper dig alt efter behov og underviser de medarbejdere, som skal stå for aktiviteten på de sociale medier gennem workshops.

netseeds hjælper også, når der efterfølgende skal måles på indsatsen. Hvordan ser statistikken ud? Er antallet af brugere tilfredsstillende? Vi evaluerer løbende for at sikre videreudvikling af virksomhedens sociale profil med sigte på optimering og udbredelse af virksomhedens tilstedeværelse og synlighed.