Stor dansk undersøgelse om sociale medier

Er du en af de få virksomheder, som endnu ikke har deltaget i Socialsemantics landsdækkende undersøgelse om virksomheders brug af sociale medier?

I så fald kan du stadig nå det, for undersøgelsen løber indtil slut december. Den er lavet i samarbejde med Børsen og Zapera. Deltager du i undersøgelsen får du også adgang til resultaterne. Det er selvfølgelig også fordi jeg er interesseret i resultaterne, at jeg skriver om undersøgelsen her.

Socialsemantic har er i bund og grund lavet undersøgelsen for, at vi i Danmark kan blive bedre til at bruge sociale medier. Så jeg håber, at du vil bruge 15 minutter på at svare på spørgsmålene.

Hvad får du svar på?

Undersøgelsen har til formål at give svar på følgende spørgsmål:

  1. Hvilke sociale medier er de mest populære, fordelt på branche?
  2. Hvor store er omkostningerne i form af tidsforbrug og økonomi?
  3. Hvad er udfordringerne og forretningspotentialet for organisationen?
  4. Hvilke tidsmæssige og økonomiske omkostninger er der ved at anvende sociale medier?
  5. Hvor erfaren er din organisation i at anvende sociale medier sammenlignet med andre?

Vil du også gerne have svar på det, så deltag i undersøgelsen!

Hype eller realitet?

Børsen har i forbindelse med undersøgelsen kørt et tema om virksomheders brug af sociale medier. Se eksempelvis stifter af Socialsemantics, Jan Futtrup fortælle om undersøgelsen.

Se også Peter Suhr, partner hos analyse- og konsulenthuset Gardner fortælle om deres hypecirkel - når nye teknologier lanceres er der hype omkring dem, først senere modnes brugen af dem, hvorefter de finder en mere naturlig plads i vores hverdag.

Jeg kan afsløre, at Peter Suhr mener, at Blogs efterhånden er ved at være modne medier og at virksomhederne ikke kan undgå at forholde sig til sociale medier, fordi medarbejderne så at sige, tager dem med ind i virksomheden.

Skriv en kommentar

Your email is never shared. Påkrævede felter er markeret med * *

*
*