Christie Stauning Andersen

Christie Stauning Andersen

Hvad er min faglige ballast?

Jeg er Cand. It i Design, kommunikation og medier fra IT-Universitetet med speciale i sociale medier.

Desuden har jeg en BA i Religionsvidenskab fra Københavns Universitet, hvor jeg specialiserede mig i kvalitative undersøgelser.

På IT-Universitet skrev jeg speciale sammen med Lotte Lund Larsen. Vi skrev om Ungdomshusbevægelsens brug af digitale medier til mobilisering.

Det førte til, at journalist Abelohne Glahn skrev en artikel i Altinget.dk og jeg deltog også i programmet Klubværelset på P1.

Resultaterne af specialet præsenterede vi desuden på den internationale konference Internet Research Conference 9.0. Se præsentationen, billeder og hent min og Lottes egen artikel om specialet.

Hvordan arbejder jeg?

Jeg tager altid udgangspunkt i brugeren, når jeg udarbejder strategier og igangsætter dialoger i forbindelse med sociale medier. Det betyder, at jeg baserer mit arbejde på kvalitative undersøgelser, som jeg enten selv planlægger, udfører og analyserer eller får fra virksomheden.

Hvad brænder jeg for?

Mine store interesser er social brug af digitale medier, unges brug af digitale medier, digital kultur og kommunikation, interaktionsdesign, konceptudvikling og Serious Design. Jeg er selv flittig bruger af diverse sociale tjenester på nettet og mobiltelefonen.