Skrevet af Christie Stauning Andersen
Og glad, fordi jeg er blevet indstillet til en liste over “unge, innovative og uopdagede talenter, som branchen endnu ikke for alvor har fået øjnene op for. Unge, der er fremtiden indenfor deres område”!
Mediekonferencen New Media Days, som afholdes den 9. og 10. november, har bedt en jury på 12 personer indenfor mediebranchen om at indstille folk til denne liste. Listen er på 38 personer i alt, men jeg ved endnu ikke, hvem de andre er. Det finder jeg til gengæld ud af i morgen aften, hvor listen offentliggøres til arrangementet New Media Night, som afholdes i forbindelse med New Media Days.
Tænk engang, så blev man lige kaldt både ung og upcoming på én gang - det kan jeg godt lide! (Ville ønske jeg kunne vold-klikke på en “like”-knap lige nu!)
Så mange tak til den/dem, som har indstillet mig til listen!
Tilføjelse den 10.11.10:
Se listen over de 38 medietalenter her!. Jeg er rigtig glad for det fine selskab, men jeg synes godt, at de kunne have indstillet mere end blot 4 kvinder. For jeg ved der er en masse seje medie-kvinder derude!
Juryen bestod af:
Uffe Elbæk, grundlægger og tidligere leder af Kaospiloterne
Richard Trovatten, Teori og praksis
Elsebeth Gerner, rektor på Designhøjskolen i Kolding
Lisbeth Klastrup, Associate Professor, ITU
Karen-Margrethe Österlin, lektor på Mediehøjskolen
Mie Buhl, ph.d. og forskningsprogramleder på Medier og IT i læringsperspektiv på DPU
Natasha Friis Saxberg, selvstændig
Peter Bro, studieleder Journalistik, SDU
Alie Rose, CIID
Sofus Midtgaard, Leaderlab
Martin Sønderslev, Socialsquare
Peter Loell, OMD





















2 Kommentarer
Super flot Christie!!! Kæmpe stort tillykke!!!!!
Jane
@Jane: Tak skal du have!