En lille fødsel

Om 2 dage lancerer vi første onlinekursus i Creatur. Det er også første gang jeg er med til at producere et onlinekursus, så jeg er spændt på hvad I siger til det.

Her kan du se hvad kurset går ud:

Vi er 4 personer i Creatur: Nadja, Sofie, Tine og mig selv. Vi er 4 piger med ret forskellige kompetencer. Nadja er en dygtig projektleder og har styr på de forskellige markedsføringsredskaber, som giver større synlighed og tiltrækker opmærksomhed. Det er også hende der er hjernen og dirigenten bag Creatur. Sofie er skribent med speciale i kulturformidling. I Creatur vil hun lære dig, hvordan du skriver en god tekst. Tine er PassionCoach og Breakthrough Shadow Coach, i Creatur lærer hun dig at arbejde med dit mindset og den mentale del af det at være iværksætter. Og til sidst er der selvfølgelig mig med de sociale medier.

Alt det har vi forsøgt at samle i ét kursus, da det er vores oplevelse, at man som selvstændig ofte skal købe mange forskellige kurser og så selv rode med at få sammenhæng i det hele. Vi forsøger at give dig en sammenhæng, så du kun behøver ét kursus.

Som sagt, er det første gang jeg laver undervisningsmateriale på denne måde. Og det skal ikke være nogen hemmelig, at det har taget utrolig lang tid. Selvom jeg synes, at jeg nogenlunde havde indholdet i forvejen fra mine tidligere kurser og foredrag, skulle det tilpasses, at jeg ikke vil være fysisk tilstede, det skulle optages og klippes til.

Du kan se en lille bid af mit undervisningsmateriale her:

Hvad synes du? Er det et ok format eller har du gode ideer til noget der kunne gøres bedre? Jeg vil rigtig gerne have konstruktiv kritik. :-)

Så tag dig dog sammen!

I torsdags deltog jeg i Internetdagen. Det var ret fantastisk med en gratis konference med kvalitetsindhold, som ikke er arrangeret fordi nogen vil sælge eller vinde noget. Lidt en befrielse i min branche, hvis jeg skal være helt ærlig.
Skærmbillede 2013-10-16 kl. 14.17.00
Det var et sidespring… Det der prægede Internetdagen var fokus på kontrol eller tab af kontrol over data om os selv, over vores magt som forbruger og over den tid, vi bruger med snuden i teknologien.

Kontrol over magten
Som akademiker er det nærmest en dødssynd at skrive magtEN uden en definition. Men det vil jeg være ret ligeglad med nu og gå direkte over til Nicco Mele‘s pointe, at vi som forbrugere sidder med al magten (i samfundet, that is) fordi vi hurtigt kan samle penge, ideer, stemmer til at kunne realisere, det vi ønsker. Og vi kan gøre det hurtigere end virksomheder eller traditionelle institutioner (stater, kommuner og lign.) kan.

Nicco Mele brugte et eksempel fra hans eget nærområde: Den lokale rutsjebane gik i stykker efter en orkan. Kommunen ville gerne reparere den, men det ville tage laaang tid (jeg kan ikke huske hvor lang tid, men vist mere end 1 år). Beboerne i lokalområdet ønskede det anderledes, de ville have deres rutsjebane tilbage nu. Derfor samlede de penge ind og fik lavet rutsjebanen på 3 måneder!

Fantastisk! Ja tildels, for hvorfor kunne kommunen ikke lave den hurtigere? Fordi de var i gang med at reparere byens kloaker. Så de havde gang i en hård, men meget reel prioritering. Mele’s pointe er her, at vores individuelle magt skal kombineres med lederskab. Vi kan ikke være sikre på at få vores kloaker ordnet, hvis det hele var op til individet. Samtidig er den individuelle magt så stor og stærk at den ikke kan holdes ned eller ignoreres. Med andre ord, de institutioner og virksomheder, der forstår at involvere den individuelle magt og at kombinere den magt med integritet, de vil overleve.

Er det så det giganterne Facebook og Google formår at gøre? Mele mener, at giganterne kun er her for en periode og at vores individuelle magt er større end deres. Det synes jeg var befriende at høre i en tid, hvor især de to nævnte giganter bestemmer over skræmmende meget viden om os.

“Internettet er virkeligt”
Bliver det lidt langhåret? Måske, men så hør hvad Thomas Madsen Mygdal sagde, da han sad i en paneldiskussion om sharing economy.

Han (Thomas Madsen Mygdal) mener, at internettet er blevet virkeligt og vi er i en tid med en masse friktion (hørte jeg ordet revolution eller var det ønsketænkning?). Alt det vi i årevise har talt om ville ske med internettet, er her nu. Eller det er muligt nu. – Altså det er muligt med den individuelle magt, som Mele snakkede om, at udrette meget (det meste?). Men det betyder også, at vi har behov for at forholde os samfundsmæssigt til de nye muligheder, da lovgivningen og de traditionelle institutioner er håbløst bagud. OG vi har behov for nye standarder, hvor vores (online) identiteter ikke låses fast og forsøgt lukket inde, som det sker nu med bl.a. Facebook og Google.

Thomas Madsen Mygdal og Nicco Mele er rimelig enige. Sagt på hver deres måde: Vi skal sgu til at tage os lidt sammen på den ansvarsfulde måde! Og ligesom vi har set at et økonomisk marked ikke kunne klare det uden en hvis form for justits (finanskrisen, du ved), så kan samfundet med et internet og de muligheder det bringer med sig, heller ikke klare sig uden ansvarsfuld justits. Men hvad betyder det reelt for dig og mig lige nu? Skal vi kræve rettigheden over vores data tilbage? Og hvordan gør vi det?

Så tag dig dog sammen!
Mads Rydahl mener, at vi skal finde mellemmænd som ikke har en økonomisk fortjeneste i at beholde folks data for sig selv. Dooh, ja! Men goddag mand økseskaft, det er sgu da lidt for sent nu, er det ikke? Her er det rart, at der sidder gode folk, som Annette Høyrup i Forbrugerrådet og læser Facebooks medlemsbetingelser igennem for alle os andre, som ikke gider gøre det. De forsøger at beskytte os rent lovmæssigt. Men som Mads Rydahl citerede Bruce Sterling for: Med alle de sikkerhedsforanstaltninger der kom i kølvandet på 9/11, er det eneste man med sikkerhed ved der har haft en sikkerhedsmæssig virkning, er at der er kommet en ekstra lås på cockpittet. Altså, vi kan lovgive os herfra og til himlen (eller helvede, om man vil), men det er ikke sikkert, at det reelt set beskytter os.

Der var desværre aldrig rigtig nogen, der kom frem til en løsning til Internetdagen. Så nu drager jeg min egen konklusion, nemlig at de store virksomheder har taget førertrøjen, men vi kan tage den tilbage, hvis vi tager os sammen!

Hvordan det? Jo, vi skal personligt tage os sammen og ikke lade den individuelle magt stige os til hovedet. Dvs. vi skal bruge vores magt med omhu og med integritet. Give shitstorms, hvor shitstorms er berettiget, ikke bare lukke lort ud i hovedet på andre, bare fordi vi kan. Vi skal også tage os sammen som virksomheder og ikke gå efter at lukke folks personlige data inde. Til sidst skal vi tage os sammen på et samfundsmæssigt institutionelt plan (jeg kan høre mine gamle undervisere på KU og ITU få kaffen galt i halsen over manglen på begrebsdefinitioner!). De traditionelle institutioner skal følge med tiden og de udfordringer vi har i dag, de skal IKKE forsøge at presse traditionel tænkning ned over nye udfordringer. Ny lovgivning og nye standarder (altså rigtige nye standarder, Danske Bank) here we come!

Sæt i gang!

Se mere fra Internetdagen:
Memit om Internetdagen
Memit om Nicco Meles indlæg
Tweets fra dagen